Om at være forældre i Birkehuset
Birkehuset er kendetegnet ved at være den lokale institution, en institution hvor forældre bakker op, er deltagende i dagligdagen og i de fælles arrangementer Birkehuset og bestyrelsen afholder. Det er vigtigt at vi forældre er bevidste om, hvor betydningsfuldt vores samarbejde og kommunikationsform er, for vores børns hverdag. Det vi siger og det vi gør, kopieres af vores børn og afspejles i deres samvær med hinanden.
I Birkehuset er der en god stemning, noget som du har en ganske særlig rolle i;
Birkehusets ”forældre”-DNA er:
- Vi hilser på hinanden (personale, børn og andre forældre).
- Vi hjælper ikke kun egne børn men også hinandens.
- Det er okay at sige fra eller hjælpe med at guide andres børn, når det er nødvendigt.
- Vi bakker institutionen op og efterlever de retningslinjer der er lagt.
- Vi støtter op om arrangementer (forældremøde, sommerfest, arbejdsdag osv.)
- Vi er bevidste om at byde nye forældre velkomne og er åbne over for hinanden.
Dokumenter